Forfatter: Flyttevaner.dk

Flytning er en naturlig del af livet, men hvornår i livet flytter vi mest? Ifølge Danmarks Statistik er der markante forskelle i flytteaktiviteten på tværs af aldersgrupper. Her dykker vi ned i, hvem der flytter mest – og hvorfor.

---

1. Unge voksne (18–24 år): Flytter mest og længst

Unge i alderen 18–24 år står for en stor del af flytningerne i Danmark. I 2018 udgjorde denne gruppe omkring 25 % af alle flytninger, svarende til cirka 235.000 flytninger. De flytter ofte længere afstande, med en gennemsnitlig flytteafstand på 40 km. Kilde: Danmarks Statistik

Typiske årsager:

• ✓ Uddannelsesstart i en ny by
• ✓ Ønske om selvstændighed og egen bolig
• ✓ Flytning til kollegier eller ungdomsboliger

---

2. Midaldrende (25–39 år): Familiedannelse og boligskifte

Personer i alderen 25–39 år flytter ofte i forbindelse med ændringer i familielivet. De søger typisk større boliger og bedre faciliteter til børn.

Typiske årsager:

• ✓ Sammenflytning med partner
• ✓ Køb af hus eller større lejlighed
• ✓ Ønske om bedre skole- og daginstitutionstilbud

---

3. Seniorer (65–84 år): Nedskalering og tilpasning

Seniorer flytter sjældnere end yngre aldersgrupper, men når de gør, er det ofte for at tilpasse boligen til nye behov. I 2018 flyttede seniorer i gennemsnit 29 km, ofte til mindre byer eller områder med bedre tilgængelighed. Kilde: Danmarks Statistik

Typiske årsager:

• ✓ Ønske om mindre og mere vedligeholdelsesfri bolig
• ✓ Nærhed til familie eller sundhedsydelser
• ✓ Flytning til seniorboliger eller plejeboliger

---

4. Børn og unge under 18 år: Flytter med familien

Børn og unge under 18 år flytter sjældent alene, men følger med forældrene. Deres flytninger afspejler derfor forældrenes beslutninger og behov.

---

Samlet overblik: Flytteaktivitet efter alder

Flytteaktiviteten varierer betydeligt med alderen:

• 18–24 år: Højeste flytteaktivitet og længste afstande
• 25–39 år: Hyppige flytninger relateret til familieliv
• 40–64 år: Mindre flytteaktivitet, ofte stabilt bosatte
• 65+ år: Flytter sjældnere, men ofte med specifikke behov

Ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik er der fortsat betydelige forskelle i flyttemønstre på tværs af landets kommuner. Nogle kommuner oplever en nettotilflytning, mens andre ser en nettofraflytning.

Kommuner med størst nettotilflytning

De kommuner, der i de seneste år har haft den største nettotilflytning, inkluderer:

• Aalborg Kommune: Oplever en fortsat vækst, især blandt unge og studerende. Kilde: Danmarks Statistik
• Hedensted Kommune: Tiltrækker mange børnefamilier på grund af attraktive boligpriser og god infrastruktur.
• Fanø Kommune: Har set en stigning i tilflytning, muligvis på grund af øget interesse for naturskønne områder.

Disse kommuner tiltrækker især børnefamilier og personer i den erhvervsaktive alder, hvilket bidrager til befolkningstilvæksten.

Kommuner med størst nettofraflytning

Omvendt har følgende kommuner oplevet en nettofraflytning:

• Frederiksberg Kommune: Har set en fraflytning, muligvis på grund af høje boligpriser og begrænset plads.
• Albertslund Kommune: Oplever fraflytning, hvilket kan skyldes forskellige socioøkonomiske faktorer.
• Egedal Kommune: Har haft en nettofraflytning, muligvis relateret til boligmarkedets udvikling.

Fraflytningen fra disse kommuner kan skyldes faktorer som boligpriser, boligstørrelse og tilgængelighed af grønne områder.

---

Hvorfor flytter vi?

Flyttemønstre handler ikke kun om geografi – men også om livssituation og boligbehov. De mest almindelige årsager til, at danskerne vælger at flytte fra én kommune til en anden, er:

✓ Ønske om mere plads og bedre boligforhold
✓ Skift i familieliv – fx børn, samliv eller skilsmisse
✓ Skole- og institutionsvalg
✓ Jobskifte eller mulighed for hjemmearbejde
✓ Boligpriser og adgang til ejer- eller lejeboliger

Unge flytter oftest til storbyer som København, Aarhus og Odense, mens børnefamilier ofte flytter væk fra de store byer for at få mere plads og luft.

---

Regionale tendenser

Der er også regionale forskelle i flyttemønstrene:

✓ Storbyerne tiltrækker unge – men mister familier
✓ Landkommuner med nybyggeri og pendlerafstand til byer vokser
✓ Ø-kommuner som Fanø og Læsø har set stigende tilflytning – især efter coronakrisen, hvor flere ønsker natur og fleksibilitet

Det er ikke nødvendigvis dem med flest flytninger, der vokser – men dem, hvor tilflytning overstiger fraflytning i netto.

Flytning er en fast del af mange danskeres liv, men tidspunktet for, hvornår vi vælger at pakke flyttekasserne og skifte adresse, følger en tydelig rytme i løbet af året. Nogle måneder er langt mere populære end andre – og det er ikke tilfældigt.

I dette indlæg dykker vi ned i statistikken og viser, hvornår danskerne typisk flytter – og hvorfor netop de tidspunkter topper.

---

Sommeren er højsæson for flytninger

Ifølge Danmarks Statistik er juli og august klart de mest populære flyttemåneder. Det bekræftes af flyttedata fra 2021, hvor juli og august begge rundede over 93.000 flytninger – det højeste på året.

✓ Skoleferie og bedre mulighed for at skifte skole eller institution
✓ Mange lejemål starter den 1. august – især i studiebyerne
✓ Studerende flytter til kollegier og lejeboliger før semesterstart
✓ Vejret gør det lettere at pakke, male og flytte

I juli 2021 blev der registreret 93.213 flytninger, og i august 93.164 flytninger. Kilde: Danmarks Statistik

---

Forår og sensommer – den næstmest populære periode

Selvom sommeren er toppen, ser man også mange flytninger i maj, juni, september og oktober.

✓ Børnefamilier flytter i god tid før skolestart
✓ Par og singler skifter bolig i takt med sæsonoprydning og forbedringer
✓ Efterårsperioden tiltrækker dem, der ikke fik bolig i sommerens ræs

---

Færrest flytninger i vintermånederne

December og januar er traditionelt de mindst aktive flyttemåneder. Her spiller både økonomi og vejr en rolle.

✓ Dårligt vejr og korte dage gør flytning upraktisk
✓ Højtider og ferie fylder decemberkalenderen
✓ Januar er økonomisk presset for mange husstande

I december 2021 blev der registreret 68.077 flytninger, årets laveste. Kilde: Danmarks Statistik

---

Fordeling af flytninger pr. måned (2021, afrundet)

Måned	Antal flytninger
Januar	70.000
Februar	72.000
Marts	75.000
April	78.000
Maj	80.000
Juni	85.000
Juli	93.213
August	93.164
September	80.000
Oktober	78.000
November	75.000
December	68.077

Tallene viser en tydelig sæson – med højdepunkt i juli/august og bund i vintermånederne.

---

Gode råd til din flytte planlægning

✓ Skal du flytte i højsæsonen (juli/august)? Vær ude i god tid og book flyttehjælp tidligt
✓ Ønsker du mere ro og lavere priser? Overvej flytning i marts, november eller januar
✓ Har du fleksibilitet? Udnyt de perioder, hvor færre leder efter bolig

Flytning er en fast del af livet. Uanset om vi flytter hjemmefra for første gang, rykker til en større bolig som børnefamilie, eller downsizer som seniorer – så siger vores flyttemønstre meget om, hvordan vi lever.

Men hvordan har danskernes flyttevaner egentlig udviklet sig? Hvor ofte flytter vi? Hvem flytter mest? Og hvad driver os til at pakke flyttekasserne og skifte adresse? Det ser vi nærmere på i dette overblik over tendenser og udvikling.

---

📦 Hvor ofte flytter vi egentlig?

I Danmark flytter omkring 850.000–950.000 mennesker hvert år, svarende til ca. 15–17 % af befolkningen. Det gør os til et af de mest mobile folkefærd i Europa – især blandt unge og studerende.

Men flyttemønstrene har ændret sig:

• Vi flytter sjældnere end i 1990’erne
• Vi bliver boende længere i samme bolig
• Vi flytter senere hjemmefra end tidligere
• Og flere vælger at flytte ud af byerne i takt med stigende boligpriser

---

👨‍👩‍👧‍👦 Hvem flytter – og hvorfor?

Flytning er ofte knyttet til livsbegivenheder. Her er de mest almindelige grunde til, at vi flytter:

Unge og studerende

• Flytter hjemmefra (oftest i alderen 20–25 år)
• Søger studiebolig eller delelejlighed
• Skifter ofte adresse flere gange i løbet af få år

Børnefamilier

• Flytter pga. pladsmangel, børneværelser, have eller skolevalg
• Mange søger væk fra byen til mere plads og lavere priser

Seniorer

• Flytter sjældnere, men downsizer ofte til mere praktiske boliger
• Nogle flytter tættere på børn og børnebørn

Flyttehyppighed i by og land

• I storbyerne er der flere flytninger og kortere opholdstid
• På landet bliver folk boende længere og flytter typisk pga. job eller familie

---

📈 Flyttetrends og udvikling over tid

1990’erne og 2000’erne: Hyppige flytninger

• Flere lejeboliger, lavere priser og hurtigere livsstil
• Unge flyttede ofte hjemmefra som 18- eller 19-årige
• Flytninger var midlertidige og præget af fleksibilitet

2010’erne: Urbanisering og flytteboom

• Stor tilstrømning til byerne
• Rekordmange flytninger i årene omkring 2018–2019
• Flytning blev en del af livsrytmen for mange unge voksne

2020’erne: Stabilitet og forsigtighed

• Fald i flytninger fra 2022 og frem pga. højere renter og inflation
• Flere vælger at blive boende, selvom boligen ikke passer 100 %
• Øget interesse for bofællesskaber og alternative boformer

---

Nye tendenser i danskernes flyttemønstre

• Remote arbejde åbner nye muligheder: Vi flytter længere væk fra arbejdspladsen og prioriterer natur, plads og ro.
• Flere skifter mellem leje og eje i løbet af livet – boligkarrieren er ikke længere lineær.
• Familier søger fællesskab – f.eks. i nye boligformer som andelsforeninger eller deleboliger.
• Flere vælger at blive boende og forbedre boligen i stedet for at flytte.

---

Hvad betyder det for dig?

Uanset om du står over for en flytning eller overvejer, om det er tid til forandring, så er det værd at forstå, hvordan vores flyttevaner har ændret sig.

Vi flytter ikke længere bare for at flytte. Vi flytter for at få det rigtige liv, i de rigtige rammer – og det handler lige så meget om økonomi, tryghed og værdier som om beliggenhed og kvadratmeter.

En flytning kan hurtigt blive en større økonomisk mundfuld. Indskud, nyt inventar, maling, flyttefirma og uforudsete udgifter kan let løbe op i 50.000 kr. eller mere – og så er det ikke unormalt at overveje et lån som løsning.

Men hvordan låner man penge til flytning uden at havne i en gældsspiral med tårnhøje renter? I det her blogindlæg guider jeg dig gennem de bedste (og billigste) muligheder for at finansiere din flytning – uden at det koster dig nattesøvnen. 💡

---

Hvornår giver det mening at tage et lån til flytning?

Et lån til flytning er ikke altid nødvendigt – men i nogle tilfælde giver det god mening:

✔ Når du skal betale indskud og forudbetalt husleje på én gang
✔ Når du flytter fra en bolig til en anden og har dobbelt husleje i en periode
✔ Når du har brug for nødvendige møbler eller hvidevarer
✔ Når du pludseligt skal flytte – f.eks. efter en skilsmisse eller jobskifte

Uanset situationen bør du altid spørge dig selv: Kan jeg betale lånet tilbage uden at få økonomisk ondt i maven?

---

De 4 mest almindelige (og billigste) måder at låne til flytning

1. Kassekredit i banken

Hvis du allerede har en stabil økonomi og en bank, der kender dig, er en kassekredit ofte den mest fleksible og billige løsning. Du låner kun det, du bruger – og renten er tit lavere end et almindeligt lån.

✔ Fordel: Lav rente og fleksibel adgang til pengene
✖ Ulempe: Kræver god kreditvurdering og godkendelse af banken

---

2. Forbrugslån fra bank eller online låneudbyder

Et klassisk forbrugslån er hurtigt at ansøge om og kræver ikke sikkerhed i noget. Du kan typisk låne mellem 10.000 og 50.000 kr., og du vælger selv løbetiden. Hos Indskudslån.dk kan du sammenligne mulighederne og finde det lån, der passer bedst til dine behov.

✔ Fordel: Hurtig udbetaling og nemt at få overblik
✖ Ulempe: Renten kan være høj – især hos udbydere uden kreditcheck

---

3. Rentefrit lån fra familie eller venner

Har du mulighed for at låne penge af nogen, du stoler på? Det er ofte den billigste (og mest fleksible) løsning – så længe der er klare aftaler.

✔ Fordel: Ingen rente, fleksibel tilbagebetaling
✖ Ulempe: Risiko for misforståelser eller dårlig stemning

---

4. SU-lån (for studerende)

Er du studerende, kan SU-lånet være en billig buffer, hvis du står og skal flytte. Renten er lav, og du skal først betale tilbage, når du er færdiguddannet.

✔ Fordel: Statsstøttet og lav rente
✖ Ulempe: Begrænset beløb og påvirker din fremtidige gæld

---

📊 Hvad koster det at låne?

Et hurtigt overblik med et eksempel:

Beløb	Løbetid	Månedlig ydelse	Samlet pris	Renteeksempel (ÅOP)
25.000 kr.	12 mdr.	ca. 2.200 kr.	ca. 26.400 kr.	9 %
25.000 kr.	24 mdr.	ca. 1.200 kr.	ca. 28.800 kr.	9 %

Jo hurtigere du betaler lånet tilbage, desto mindre betaler du i renter – men vær sikker på, at du har råd til ydelsen hver måned.

---

🔍 Sådan vælger du det rigtige lån

Før du trykker “ansøg”, så husk disse 5 råd:

1. Lav et realistisk budget – hvor meget har du faktisk brug for?
2. Sammenlign låneudbydere – brug f.eks. Mybanker eller Lånio
3. Tjek ÅOP – det samlede omkostningstal viser, hvad lånet reelt koster
4. Undgå afdragsfrihed og skjulte gebyrer
5. Lån aldrig mere, end du har brug for

---

Undgå kviklån og hurtige løsninger

Nogle online udbydere tilbyder “nemme penge” – men ofte til meget høje renter (nogle over 30 % i ÅOP). Hold dig langt fra kviklån, hvis du vil beholde kontrollen over din økonomi.

💬 TIP: Hvis et lån lover “godkendelse uden kreditvurdering” – så er det ofte for godt til at være sandt.

---

At flytte er noget, vi alle kommer til at gøre flere gange i livet – og selvom det kan være en spændende nystart, kan det også blive en dyr fornøjelse. Faktisk viser erfaring, at en flytning typisk koster mellem 50.000 og 100.000 kr., når man lægger alle udgifter sammen. Jep… det er ikke kun flyttekasser og pizza til hjælperne, der skal budgetteres med!

I dette blogindlæg guider jeg dig igennem danskernes typiske flyttevaner, hvad der ofte bliver glemt i budgettet – og hvordan du kan holde styr på økonomien, når du skal flytte i ny lejebolig. 💸

---

Hvorfor flytter vi egentlig så meget?

Det korte svar: fordi livet ændrer sig. Mange danskere flytter på grund af:

• Nyt job eller studie
• Skilsmisse eller samliv
• Familieforøgelse (eller børn der flytter hjemmefra)
• Ønske om bedre beliggenhed eller boligforhold

Særligt unge flytter ofte – og typisk til lejeboliger. Men uanset hvem du er, er der nogle fællesmønstre:

✔ Vi undervurderer prisen på selve flytningen
✔ Vi udskyder planlægningen (hej, stress)
✔ Vi ender med at købe for meget nyt (hej, impulskøb)

---

De dyre fælder: Hvad koster flytningen egentlig?

Mange tror, det bare handler om husleje og et par flyttekasser. Men der er mange små (og store) ting, der sniger sig ind:

• Indskud og forudbetalt leje – ofte 2-3 måneders husleje plus depositum
• Transport og flyttehjælp – trailerleje, flyttefirma, benzin, mad til hjælpere
• Nyt udstyr – møbler, gardiner, lamper, køkkenudstyr
• Maling og vedligeholdelse – både der hvor du flytter fra og flytter ind
• Skjulte udgifter – fx oprettelse af internet, el, ny forsikring, nøgler og navneskilt

Hvis du ikke planlægger, kan du let bruge langt mere end forventet.

---

10 tips til at få styr på flyttebudgettet

Her er mine bedste råd, hvis du gerne vil have økonomien med dig hele vejen:

1. Start tidligt – gerne 1-2 måneder før flytningen.
2. Lav et detaljeret budget – skriv alt ned, også “småting”.
3. Få tilbud fra flere flyttefirmaer – prisen kan variere markant.
4. Overvej at købe brugt – du kan spare mange tusinde kroner.
5. Pak selv – og få venner eller familie til at hjælpe.
6. Tænk praktisk før pænt – vent med at pynte til senere.
7. Tjek dine abonnementer – kan du flytte dem, eller skal de opsiges?
8. Husk boligudgifter – varme, vand, forsikring og licens kan variere.
9. Sørg for en buffer – der kommer altid uforudsete ting.
10. Brug en flytteliste – det sparer både tid og penge.

---

📋 Huskeliste til dit flyttebudget (lejebolig)

Her er en hurtig oversigt over, hvad du skal sætte penge af til:

Kategori	Estimat (DKK)
Indskud og forudbetalt leje	15.000 – 35.000 kr
Flytning og transport	2.000 – 10.000 kr
Rengøring og maling	1.000 – 7.000 kr
Møbler og indretning	5.000 – 30.000 kr
Køkken og husholdning	1.000 – 5.000 kr
Abonnementer/oprettelser	1.000 – 2.000 kr
Buffer og diverse	3.000 – 8.000 kr
I alt	30.000 – 100.000 kr

---