Når eksamensbeviset er i hus og SU’en stopper, står mange nyuddannede over for et naturligt næste skridt: Hvor skal jeg bo nu? – Studiebyen, hjemegnen eller en helt ny kommune?
Valget af bopæl efter endt uddannelse handler om mere end bare logistik. Det påvirkes af jobmuligheder, boligpriser, netværk, tilknytning og ikke mindst livsfase. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad statistikken viser om de flyttemønstre, der former overgangen fra studieliv til voksenliv.
De fleste bliver i studiebyen – i hvert fald i starten
En undersøgelse fra Byplanlaboratoriet viser, at 8 ud af 10 nyuddannede stadig bor i deres studieby tre år efter endt videregående uddannelse. Det er især tydeligt i de store universitetsbyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – hvor mange finder deres første job og har opbygget sociale netværk.
✓ Karrieremuligheder og arbejdspladser er koncentreret i studiebyerne
✓ Nyuddannede har ofte ikke børn og kan derfor prioritere byliv og fleksibilitet
✓ Mange vælger at udskyde “det store flyt” til senere i livet
Kilde: Byplanlaboratoriet – Unges uddannelsesvalg og regionale flyttemønstre
Men job kan flytte folk længere væk
Ifølge Danmarks Statistik flytter akademikere, der er arbejdsløse efter endt uddannelse, oftere til en ny kommune og har længere pendling end dem, der kommer hurtigt i job.
✓ Job er en central drivkraft bag geografisk mobilitet
✓ Pendling vælges ofte som midlertidig løsning
✓ Boligpriser spiller også ind – nogle flytter væk fra byen for at købe bolig
Kilde: Danmarks Statistik – Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde
Denne type flytninger er også interessante set med regionalpolitiske briller, fordi de ofte sker ud af storbyen – mod områder med specialiserede arbejdspladser eller lavere boligomkostninger.
Tilbageflytning: Hjemmet trækker for nogle
For nogle nyuddannede sker flytningen “tilbage hjem” – altså til den kommune, hvor de er vokset op. Det sker især i takt med, at livssituationen ændrer sig, f.eks. ved ønsket om at stifte familie, få mere plads eller være tættere på forældre.
En rapport fra KL viser, at:
✓ 42 % af personer i begyndelsen af 30’erne bor i deres opvækstkommune
✓ Blandt dem, der er flyttet væk, har ca. hver syvende flyttet tilbage
Kilde: KL – Unges flyttemønstre: Tilbageflytninger
Motiverne er ofte følelsesmæssige – og praktiske: man kender området, har familie tæt på, og kan måske købe hus frem for lejlighed.
Flyttemønstre i faser: Et midlertidigt ophold i byen?
Set i et livsperspektiv er mange studiebyer mellemliggende stationer for unge voksne:
✓ Først flytter man til byen for at læse
✓ Så bliver man typisk 3–6 år efter uddannelsen
✓ Når bolig, børnehave og ejerskab bliver vigtigt, sker flytningen – ofte væk
Dette mønster gør, at nogle byer oplever en høj indflytning af unge – men også en stor fraflytning af børnefamilier. For byudvikling og boligplanlægning har det stor betydning.