Flyttevaner.dk

Forfatter: Flyttevaner.dk

  • Flytter danskerne tilbage til deres barndomskommune?

    Mange danskere forlader deres barndomskommune i ungdomsårene for at uddanne sig, arbejde eller opleve livet i større byer. Men vender de senere tilbage til rødderne?

    Hvor mange vender hjem?

    Ifølge en analyse fra KL’s Momentum er det i gennemsnit 14 procent af en årgang, der som voksne flytter tilbage til deres barndomskommune. Denne tendens har været stabil over en årrække. Der er dog stor variation mellem kommunerne. For eksempel har Syddjurs og Nyborg en højere andel af hjemvendte, hvilket kan skyldes faktorer som boligpriser, nærhed til familie og positive barndomsminder.

    Kilde: KL – Hver syvende flytter tilbage til deres barndomskommune som voksne

    Hvad motiverer tilbageflytning?

    Forskning peger på flere faktorer, der motiverer folk til at vende tilbage til deres barndomskommune:

    • Familie og netværk: Ønsket om at være tættere på forældre og gamle venner.
    • Barndomsminder: Positive oplevelser fra opvæksten kan trække folk tilbage.
    • Livsfaser: Når man stifter familie, søger mange stabilitet og trygge omgivelser.

    Seniorforsker Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet understreger, at sociale relationer og ønsket om at give egne børn en opvækst, der ligner ens egen, spiller en stor rolle i beslutningen om at flytte tilbage.

    Kilde: KL – Færre unge slår rødder i barndomskommunen

    Geografiske forskelle

    Der er betydelige geografiske forskelle i, hvor mange der vender tilbage til deres barndomskommune. Kommuner med gode transportforbindelser og attraktive boligpriser ser ofte flere hjemvendte. For eksempel har Syddjurs og Nyborg oplevet en stigning i tilbageflyttere, hvilket tilskrives forbedret infrastruktur og nærhed til større byer.

    Kilde: KL – Hver syvende flytter tilbage til deres barndomskommune som voksne

  • Flytter singler oftere end familier med børn?

    Flytning er en naturlig del af livet, men hyppigheden varierer afhængigt af livssituation. Singler og familier med børn har forskellige behov og udfordringer, hvilket afspejles i deres flyttemønstre. Men hvem flytter egentlig mest?

    Singler er de mest mobile

    Ifølge Danmarks Statistik står enlige for en betydelig del af flytningerne i Danmark. En analyse viser, at enlige udgør 32 % af samtlige flytninger. Dette skyldes blandt andet, at singler ofte har færre forpligtelser og kan være mere fleksible i deres boligvalg. De flytter ofte i forbindelse med uddannelse, jobskifte eller ændringer i parforhold.

    Kilde: Danmarks Statistik – 35-årige kvinder og mænd er flyttet ni gange

    Desuden viser data, at enlige flytter over længere afstande sammenlignet med familier. I gennemsnit flytter enlige 28,8 km, hvilket er længere end par og familier med børn.

    Kilde: Danmarks Statistik – Enlige med flere børn flytter kortest

    Familier med børn flytter sjældnere og kortere

    Familier med børn har tendens til at flytte mindre hyppigt og over kortere afstande. Dette skyldes ofte ønsket om stabilitet for børnene, nærhed til skoler og daginstitutioner samt sociale netværk.

    Enlige med flere børn flytter i gennemsnit 14,7 km, hvilket er kortere end andre familietyper. Par med børn flytter også over kortere afstande sammenlignet med enlige uden børn.

    Kilde: Danmarks Statistik – Enlige med flere børn flytter kortest

    Livsfaser påvirker flyttevaner

    Flyttefrekvensen er også påvirket af livsfaser. Unge voksne, der ofte er singler, flytter hyppigere, især i forbindelse med uddannelse og jobskifte. Familier med børn søger derimod stabilitet og flytter sjældnere.

    En undersøgelse fra Videncentret Bolius viser, at unge flytter noget i retning af hvert andet år, de første år efter de er flyttet hjemmefra. Det er typisk for at komme tættere på uddannelsessteder eller på grund af ændringer i parforhold.

    Kilde: Videncentret Bolius – Danskernes flyttevaner

  • Hvor melder man flytning – og hvornår? Og hvad er vigtigt at være opmærksom på?

    Gode råd og tjekliste til dig, der flytter i eller fra en lejebolig

    Når danskerne flytter – og det gør vi ofte – er der mange praktiske ting at holde styr på. Uanset om det er din første flytning som studerende, en opgradering i takt med familieforøgelse, eller en mindre bolig i seniortiden, skal du melde flytning til folkeregisteret og have styr på en lang række detaljer.

    I dette indlæg guider vi dig til, hvor og hvornår du skal melde flytning – og hvordan dine valg påvirkes af, hvor du er i livet.

    Flytning er en del af danskernes livsstil

    Flytning er ikke unormalt i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2023 registreret over 850.000 flytninger, og unge mellem 20 og 29 år stod for hele 36 % af disse – selvom de kun udgør 13 % af befolkningen.

    ✓ Unge flytter oftest – typisk mellem lejeboliger i byerne
    ✓ Børnefamilier flytter ofte til større boliger i forstæder
    ✓ Seniorer flytter sjældnere – men når de gør, er det ofte til mindre og mere praktiske boliger

    Kilde: Danmarks Statistik – Flytninger i Danmark

    Disse flyttemønstre betyder, at særligt lejeboliger og flytninger blandt unge voksne kræver ekstra opmærksomhed på rettidig flyttemeddelelse, kontraktforhold og dokumentation.

    Hvor og hvornår skal man melde flytning?

    ✓ Du skal melde flytning til Folkeregisteret via borger.dk
    ✓ Det skal ske senest 5 dage efter, du er flyttet
    ✓ Du kan tidligst melde flytning 4 uger før din indflytning

    Flytter du ikke korrekt, risikerer du bøde, og vigtig post kan ende det forkerte sted. Når du melder flytning, opdateres automatisk adresse hos Skat, læge og en række offentlige instanser.

    Hvad skal du huske, når du flytter IND i en lejebolig?

    Flytter du som mange andre danskere ind i en lejebolig – den mest fleksible boligform blandt unge og studerende – er det vigtigt at sikre dig ved indflytning.

    ✓ Gennemgå boligen og udfyld en indflytningsrapport
    ✓ Tag billeder af fejl, skader og slid – det beskytter dit depositum
    ✓ Tilmeld el, varme, internet og vand
    ✓ Meld flytning rettidigt og tjek, at din adresse er korrekt registreret
    ✓ Sæt dig ind i regler for vedligeholdelse og fællesarealer

    Mange, især unge flyttere, springer dette over – og det kan koste ved fraflytning. Statistik viser, at unge flytter ofte og derfor har større risiko for oversete pligter og mangelfuld dokumentation.

    Hvad skal du huske, når du flytter UD?

    ✓ Opsig lejemålet med det rette varsel – typisk 3 måneder
    ✓ Book tid til fraflytningssyn med udlejer
    ✓ Sørg for, at boligen er rengjort grundigt og i aftalt stand
    ✓ Afmeld forsyninger og flyt dine abonnementer
    ✓ Gem billeder og kvitteringer for istandsættelse og nøgleaflevering

    Ifølge Bolius er mangel på overblik og skriftlig dokumentation ved fraflytning en af de hyppigste kilder til konflikter mellem lejere og udlejere.

    Kilde: Videncentret Bolius – Danskernes flyttevaner

    Tjekliste til din flytning

    Før flytning:

    ✓ Meld flytning på borger.dk
    ✓ Opsig din bolig rettidigt
    ✓ Bestil flyttebil og hjælp
    ✓ Gennemgå ny bolig og dokumentér stand
    ✓ Overvej flytteforsikring og adresseændring hos PostNord

    Under flytning:

    ✓ Aflæs målere (el, vand, varme)
    ✓ Tag billeder af fraflytning og indflytning
    ✓ Husk flytning af post, forsikring og abonnementer

    Efter flytning:

    ✓ Tjek at din adresse er opdateret i e-Boks og på MitID
    ✓ Tilmeld ny læge, hvis du skifter kommune
    ✓ Følg op på depositum, istandsættelse og evt. regninger

  • Flytter danskere typisk til større eller mindre boliger gennem livet?

    Når vi bevæger os gennem livets faser, ændrer vores boligbehov sig. Fra den første lille lejlighed til familielivet i parcelhus – og videre til en mindre bolig i seniorårene. Men hvad viser data egentlig om danskernes boligrejse gennem livet?

    I dette blogindlæg ser vi nærmere på, om danskerne typisk flytter til større eller mindre boliger – og hvornår det sker.

    Unge voksne starter småt – og flytter ofte

    Ifølge Danmarks Statistik er unge mellem 20 og 29 år den mest mobile gruppe i befolkningen. I denne fase bor mange i kollegier, ungdomsboliger eller mindre lejligheder i byerne – ofte under 50 m².

    ✓ Førstegangsboliger for unge er typisk små og midlertidige
    ✓ Boligens nærhed til uddannelse og job vægter højere end størrelsen
    ✓ Mange flytter flere gange i 20’erne – bl.a. på grund af studie, parforhold og økonomi

    Kilde: Danmarks Statistik – Flytninger i Danmark

    Større boligbehov i 30’erne og 40’erne

    Når danskerne kommer i 30’erne, sker der ofte flere ting samtidig: familieforøgelse, etablering i arbejdslivet og boligkøb. Det fører til en markant flytning fra mindre lejeboliger til større ejerboliger.

    ✓ Ifølge Bolius er familieforøgelse den mest almindelige årsag til at flytte blandt voksne
    ✓ Boligstørrelsen stiger typisk fra 60–80 m² til over 120 m²
    ✓ Mange vælger parcelhus i forstads- eller oplandskommuner

    Kilde: Videncentret Bolius – Danskernes flyttevaner

    Her begynder mange også at prioritere adgang til have, børneinstitutioner og mulighed for at “blive boende” gennem længere tid.

    Downsizing efter børnene flytter hjemmefra

    Når børnene flytter ud, og man nærmer sig pensionsalderen, sker der ofte et skift. Flere seniorer vælger at flytte til mindre og mere praktiske boliger – både på grund af vedligeholdelse, økonomi og ønsket om bynærhed.

    ✓ Ifølge Santander Consumer Bank flytter mange 55+ årige fra huse over 140 m² til lejligheder omkring 80–100 m²
    ✓ Ønsket om færre trapper, mindre have og tæthed til indkøb og familie fylder mere
    ✓ Boligen bliver i højere grad et spørgsmål om livskvalitet end kvadratmeter

    Kilde: Santander – Hvorfor flytter vi bolig?

    Nogle bliver – andre flytter igen

    Det er værd at bemærke, at ikke alle seniorer flytter – mange bliver boende i deres parcelhuse, selv når børnene er flyttet. Men i takt med at sundhed, mobilitet og livssituation ændres, bliver ønsket om en mere overkommelig bolig aktuelt.

    ✓ Boligskifte i seniorlivet er ofte planlagt og ønsket – ikke presset
    ✓ Lejeboliger med elevator, altan og adgang til fællesskab er populære
    ✓ Flere kommuner arbejder strategisk med seniorboliger og aldersvenlige områder

  • Hvordan påvirker transportmuligheder danskernes flyttevaner?

    Når vi vælger, hvor vi vil bo, handler det sjældent kun om kvadratmeter og husleje. Transportmuligheder – både til arbejde, familie, indkøb og fritid – spiller en væsentlig rolle i flyttebeslutninger. Ikke mindst i et land som Danmark, hvor mange bor ét sted og arbejder et andet.

    I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan adgang til transport påvirker danskernes flyttemønstre – både i byerne og i landdistrikterne.

    Offentlig transport og tilgængelighed påvirker bosætning

    Ifølge en undersøgelse fra Videncentret Bolius mener 62 % af danskerne, at god offentlig transport er en forudsætning for, at folk vil flytte til landdistrikterne. Det gælder især for folk uden bil, og for dem der pendler til arbejde eller uddannelse.

    ✓ Tog, bus og letbane gør det muligt at bo længere væk fra job
    ✓ Mange overvejer landsbyer eller forstæder – men kun hvis transporten fungerer
    ✓ Unge og ældre er især afhængige af kollektiv trafik

    Kilde: Videncentret Bolius – 10 fordomme om at bo på landet – passer de?

    Unge vælger områder med korte afstande

    Transportvaner ændrer sig med alderen – og især de unge er opmærksomme på mobilitet. Ifølge Transportministeriets ungeanalyse er andelen af gangture fordoblet fra 12 % til 24 % blandt unge mellem 16–24 år fra 2009 til 2023.

    ✓ Unge vil gerne bo tæt på uddannelse, job, sport og fritidsaktiviteter
    ✓ De fravælger bilen og søger bolig i områder, hvor man kan gå eller cykle
    ✓ Kollektiv transport fylder mindre for dem end tidligere – gang og cykling fylder mere

    Kilde: Transportministeriet – Unges transportvaner

    Job og pendling driver geografisk mobilitet

    Transportmuligheder bliver særligt vigtige, når folk skifter job. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at personer, der skifter fra ledighed til beskæftigelse, har 2,5 gange større sandsynlighed for at flytte mere end 50 km.

    ✓ Lange pendlerafstande får folk til at overveje flytning
    ✓ Fleksibilitet i transporten afgør, om man vælger at pendle eller flytte
    ✓ Nogle vælger bevidst at flytte nærmere motorvej, station eller større knudepunkt

    Kilde: Aalborg Universitet – Når teltpælene rykkes op: Geografisk mobilitet i Danmark

    By vs. land: Transport som forudsætning for tilflytning

    I landdistrikter og yderområder er transportforbindelser ofte det, der afgør, om folk tør tage springet. Hvis man ikke kan komme på arbejde uden bil – eller hvis skolebussen kun kører én gang om dagen – kan det afholde folk fra at flytte.

    ✓ Kommuner med god infrastruktur (togstation, motorvej) tiltrækker flere tilflyttere
    ✓ Dårlig offentlig transport kan fastholde udflytning og mindske bosætning
    ✓ I byerne er let adgang til metro og cykelstier et klart plus – især for studerende og unge par

    Planlægningsmæssige perspektiver

    Transport spiller ikke kun en praktisk rolle – det er også et vigtigt redskab i regional udvikling og boligpolitik:

    ✓ Investering i tog og buslinjer kan understøtte bosætning i landområder
    ✓ Pendlerkorridorer omkring større byer tiltrækker børnefamilier
    ✓ Mobilitetsplanlægning bør gå hånd i hånd med boligudvikling og arbejdspladsplacering

  • Hvor flytter studerende hen efter endt uddannelse?

    Når eksamensbeviset er i hus og SU’en stopper, står mange nyuddannede over for et naturligt næste skridt: Hvor skal jeg bo nu? – Studiebyen, hjemegnen eller en helt ny kommune?

    Valget af bopæl efter endt uddannelse handler om mere end bare logistik. Det påvirkes af jobmuligheder, boligpriser, netværk, tilknytning og ikke mindst livsfase. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad statistikken viser om de flyttemønstre, der former overgangen fra studieliv til voksenliv.

    De fleste bliver i studiebyen – i hvert fald i starten

    En undersøgelse fra Byplanlaboratoriet viser, at 8 ud af 10 nyuddannede stadig bor i deres studieby tre år efter endt videregående uddannelse. Det er især tydeligt i de store universitetsbyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – hvor mange finder deres første job og har opbygget sociale netværk.

    ✓ Karrieremuligheder og arbejdspladser er koncentreret i studiebyerne
    ✓ Nyuddannede har ofte ikke børn og kan derfor prioritere byliv og fleksibilitet
    ✓ Mange vælger at udskyde “det store flyt” til senere i livet

    Kilde: Byplanlaboratoriet – Unges uddannelsesvalg og regionale flyttemønstre

    Men job kan flytte folk længere væk

    Ifølge Danmarks Statistik flytter akademikere, der er arbejdsløse efter endt uddannelse, oftere til en ny kommune og har længere pendling end dem, der kommer hurtigt i job.

    ✓ Job er en central drivkraft bag geografisk mobilitet
    ✓ Pendling vælges ofte som midlertidig løsning
    ✓ Boligpriser spiller også ind – nogle flytter væk fra byen for at købe bolig

    Kilde: Danmarks Statistik – Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

    Denne type flytninger er også interessante set med regionalpolitiske briller, fordi de ofte sker ud af storbyen – mod områder med specialiserede arbejdspladser eller lavere boligomkostninger.

    Tilbageflytning: Hjemmet trækker for nogle

    For nogle nyuddannede sker flytningen “tilbage hjem” – altså til den kommune, hvor de er vokset op. Det sker især i takt med, at livssituationen ændrer sig, f.eks. ved ønsket om at stifte familie, få mere plads eller være tættere på forældre.

    En rapport fra KL viser, at:

    ✓ 42 % af personer i begyndelsen af 30’erne bor i deres opvækstkommune
    ✓ Blandt dem, der er flyttet væk, har ca. hver syvende flyttet tilbage

    Kilde: KL – Unges flyttemønstre: Tilbageflytninger

    Motiverne er ofte følelsesmæssige – og praktiske: man kender området, har familie tæt på, og kan måske købe hus frem for lejlighed.

    Flyttemønstre i faser: Et midlertidigt ophold i byen?

    Set i et livsperspektiv er mange studiebyer mellemliggende stationer for unge voksne:

    ✓ Først flytter man til byen for at læse
    ✓ Så bliver man typisk 3–6 år efter uddannelsen
    ✓ Når bolig, børnehave og ejerskab bliver vigtigt, sker flytningen – ofte væk

    Dette mønster gør, at nogle byer oplever en høj indflytning af unge – men også en stor fraflytning af børnefamilier. For byudvikling og boligplanlægning har det stor betydning.

  • Hvordan har COVID-19 påvirket danskernes flyttevaner?

    Pandemien ændrede vores hverdag markant – fra hjemmearbejde og nedlukninger til nye prioriteter i hverdagen. Men hvordan påvirkede COVID-19 egentlig danskernes flyttemønstre?

    Nye undersøgelser viser, at både antal flytninger, flytteafstande og motivationerne bag flytning ændrede sig under og efter pandemien. I dette indlæg dykker vi ned i, hvordan coronakrisen satte spor i danskernes flyttevaner.

    Flere flytninger med længere afstand

    Ifølge Aalborg Universitets institut BUILD angav hver tiende dansker, at de var flyttet som direkte følge af COVID-19. Mange flyttede længere væk fra deres tidligere bopæl – ofte ud af byen.

    ✓ Flere danskere flyttede ud af de større byer
    ✓ Mange prioriterede boliger med mere plads og adgang til natur
    ✓ Flytteafstanden blev i gennemsnit længere

    Kilde: BUILD – Aalborg Universitet

    Hjemmearbejde gav frihed til at flytte

    Danmarks Nationalbank har påvist en direkte sammenhæng mellem øget hjemmearbejde og ændret boligefterspørgsel under pandemien. Mange, der tidligere var bundet til bynære arbejdspladser, valgte nu at flytte til andre områder.

    ✓ Flere valgte at flytte længere væk, fordi pendling blev mindre vigtigt
    ✓ Hjemmearbejde skabte fleksibilitet i, hvor man kunne bo
    ✓ Købere efterspurgte større boliger, også uden for de største byer

    Kilde: Danmarks Nationalbank – Working from home and housing demand during the pandemic

    Nye værdier: Natur, ro og nærhed

    Pandemien skubbede mange til at gentænke deres livsstil og boligbehov. En del danskere, især børnefamilier, flyttede væk fra trange bylejligheder og ud til områder med:

    ✓ Mere plads
    ✓ Grønnere omgivelser
    ✓ Tættere kontakt med familie eller lokalsamfund

    Dette påvirkede flyttemønstrene og skabte øget efterspørgsel i forstæder og landområder, hvor boligpriserne steg markant i 2021–2022.

    Er ændringerne midlertidige eller varige?

    De første år efter pandemien viste, at flyttemønstret faktisk ikke vendte helt tilbage til niveauet før COVID-19. Ifølge BUILD og Nationalbankens analyser tyder meget på, at:

    ✓ Vi fortsat flytter længere væk, hvis det giver bedre livskvalitet
    ✓ Hjemmearbejde er blevet en permanent mulighed i mange brancher
    ✓ Danskernes flyttevaner er blevet mere fleksible – og mindre byfokuserede

  • Hvor stor betydning har jobskifte for danskernes flyttevaner?

    Danskerne flytter af mange årsager – ændret familiesituation, boligdrømme, økonomi. Men én faktor har en særlig praktisk karakter: jobskifte. Det er nærliggende at tro, at et nyt arbejde ofte fører til en ny adresse. Men hvad siger statistikken? Hvor ofte flytter vi egentlig på grund af arbejde – og hvem gør det?

    I dette blogindlæg ser vi nærmere på sammenhængen mellem jobskifte og flytning, baseret på data fra Danmarks Statistik og relevante analyser.

    Jobskifte: En almindelig livsbegivenhed

    Ifølge Danmarks Statistik havde 22,2 % af alle beskæftigede i alderen 15–74 år i slutningen af 2024 været ansat i deres nuværende job i under ét år. For unge mellem 15–24 år var andelen hele 51,8 % – altså over halvdelen.

    ✓ Jobskifte er hyppigst i de unge år
    ✓ Mange danskere skifter job mindst én gang hvert 5. år
    ✓ Jobmobiliteten er højest i byområder og blandt akademikere

    Kilde: Danmarks Statistik – Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

    Flytter vi, når vi skifter job?

    Det korte svar: Nogle gør – men langt fra alle.

    Ifølge Danmarks Statistik sker omkring 63 % af alle flytninger inden for samme kommune. Det vil sige, at mange flytter uden nødvendigvis at skifte arbejdssted – eller de får nyt job uden at ændre bopæl.

    ✓ Mange flytninger handler om boligforhold og livsfase – ikke job
    ✓ Dog kan jobskifte være udløsende faktor for længere flytninger
    ✓ Især blandt unge og pendlere ses jobskifte som del af flyttekæder

    Kilde: Bolius – Danskernes flyttevaner

    Hvad med jobskifte til en anden landsdel?

    Her spiller afstand og sektor en rolle. For eksempel viser en analyse fra Danmarks Statistik, at statslige udflytninger af arbejdspladser har haft mærkbar indflydelse på, hvor ansatte bosætter sig.

    ✓ I tilfælde af statsansatte flyttet til Jylland, flyttede nogle ansatte med
    ✓ Andre sagde op – eller pendlede længere
    ✓ Flytning pga. job ses især i offentlige og akademiske stillinger, hvor arbejdsstedet ikke nemt kan skiftes ud

    Kilde: Danmarks Statistik – Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

    Hvem flytter på grund af job?

    ✓ Unge (20–35 år): Har høj jobmobilitet og er mere åbne for geografiske skift
    ✓ Singler og par uden børn: Har lettere ved at flytte efter arbejdet
    ✓ Pendlerfamilier: Flytter oftere for at mindske transport eller koordinere to karrierer
    ✓ Internationale arbejdere: Flytter oftest pga. job og opholdstilladelser

    Ældre, børnefamilier og boligejere er generelt mindre tilbøjelige til at flytte for arbejdet – især hvis der allerede er etableret skolegang, ejerbolig eller lokal tilknytning.

    Hvordan hænger det sammen med flyttefrekvens?

    Selvom jobskifte ikke er den primære årsag til langt de fleste flytninger, er det ofte:

    ✓ En medudløsende faktor i forbindelse med større livsændringer
    ✓ En praktisk årsag, der sammen med fx boligkøb, parforhold eller pendling tipper beslutningen
    ✓ En nødvendighed i visse brancher (f.eks. akademia, forsvaret, lægeuddannelse)

  • Flytter kvinder og mænd forskelligt?

    Flytter mænd og kvinder på samme måde? Har køn betydning for, hvor ofte vi flytter – og hvornår i livet det sker?

    Ifølge data fra Danmarks Statistik er forskellene ikke store, men der er tydelige mønstre i, hvordan kvinder og mænd bevæger sig gennem livet rent boligmæssigt. I dette indlæg dykker vi ned i tallene og ser på flyttefrekvens fordelt på køn og alder.

    Hvor mange flytter – og hvem?

    I 2023 blev der registreret 854.008 flytninger i Danmark. Mænd stod for ca. 428.500 flytninger, mens kvinder stod for 425.500 – altså en næsten perfekt ligelig fordeling (50,2 % mænd / 49,8 % kvinder).

    Kilde: Danmarks Statistik, 1. august er årets største flyttedag (2023)

    Det viser, at flytteaktiviteten er næsten ens mellem kønnene – men ser vi nærmere på alderen, dukker der små forskelle op.

    Hvornår flytter vi mest?

    Det er især de unge, der står for langt størstedelen af flytningerne. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde aldersgruppen 20–29 år hele 36 % af alle flytninger i 2023, selvom de kun udgør 13 % af befolkningen.

    ✓ Kvinder flytter mest som 21-årige
    ✓ Mænd har deres flyttetop som 22-årige

    Kvinder flytter altså typisk lidt tidligere i livet, hvilket kan hænge sammen med uddannelse, flytning hjemmefra og etablering af egen bolig.

    Hvor mange gange flytter vi i løbet af livet?

    Hvis vi ser på det samlede antal flytninger op til midt i 30’erne, er forskellen stadig lille – men målbart til stede.

    ✓ En 35-årig kvinde med dansk statsborgerskab har i gennemsnit flyttet 9,3 gange
    ✓ En 35-årig mand har i gennemsnit flyttet 8,8 gange

    Det betyder, at kvinder i gennemsnit flytter lidt oftere end mænd – en forskel på ca. en halv flytning.

    Hvad fortæller det os?

    ✓ Flyttemønstre er stort set ens mellem kønnene, men kvinder flytter lidt tidligere og lidt oftere
    ✓ Unge mellem 20 og 29 år er de mest mobile, uanset køn
    ✓ De små forskelle afspejler sandsynligvis livsstilsvalg og timing i forhold til uddannelse, parforhold og job

    Selvom tallene viser forskelle, er det vigtigt at understrege, at flyttefrekvens i højere grad påvirkes af alder, livsfase og økonomi end af køn alene.

  • Hvor ofte flytter danskerne mellem lejebolig og ejerbolig?

    Flyttemønstre i Danmark afhænger i høj grad af alder, økonomi og boligform. Et centralt spørgsmål i boligdebatten er: Hvor ofte skifter vi egentlig mellem lejebolig og ejerbolig?

    Selvom der ikke findes én samlet statistik for netop denne overgang, kan man ved at se på boligtyper, flyttefrekvens og tendenser i markedet få et godt billede af dynamikken mellem leje og eje.

    Generelle flyttemønstre og boligtyper

    Danmarks Statistik registrerede i 2019 næsten én million flytninger i Danmark – svarende til omkring 17 % af befolkningen. En stor del sker inden for og mellem lejeboliger, men også mellem leje og eje – især i bestemte livsfaser.

    ✓ Lejeboligmarkedet er præget af høj mobilitet og korte lejeperioder
    ✓ Ejerboliger skifter sjældnere hænder, men involverer større livsbeslutninger
    ✓ Overgangen fra leje til eje sker typisk, når der opstår behov for mere plads og stabilitet

    Fra lejer til ejer: Et klassisk mønster

    Overgangen fra leje til eje følger ofte et livsmønster:

    ✓ Mange unge bor til leje i studie- og ungdomsårene
    ✓ Overgangen til ejerbolig sker som regel i 30’erne, ofte i forbindelse med familieforøgelse
    ✓ Ejerboliger forbindes med øget økonomisk stabilitet og ønsket om langsigtet bopæl

    Modsat er der også eksempler på det modsatte: mennesker der vælger at flytte fra ejerbolig til lejebolig – f.eks. ved skilsmisse, pension eller ønsket om mindre ansvar.

    Udvikling i boligformer: Flere bor til leje

    Ifølge tal fra Nordicals og ejendomsbranchen:

    ✓ Andelen af lejere er vokset markant siden 2016
    ✓ I 2022 boede 1.434.000 danskere i lejebolig – mod 1.326.000 i ejerbolig
    ✓ Det svarer til en vækst på 8,8 % for lejeboliger og kun 1,1 % for ejerboliger siden 2016

    Kilde: Nordicals – Flere og flere bor til leje

    Udviklingen drives bl.a. af:

    ✓ Øget urbanisering og tilflytning til byerne
    ✓ Nye boligbyggerier rettet mod leje
    ✓ Ønske om fleksibilitet blandt unge og singler

    Geografiske forskelle i boligform

    ✓ I København og Aarhus er det mest almindeligt at bo til leje
    ✓ I landområder og provinsen er ejerboligen den dominerende boligform
    ✓ Ejerandelen stiger med afstand til de store byer

    Kilde: Ritzau – Vi bor til leje i København og ejer i resten af landet